Google har længe brugt hastighedsmålinger, af den tid det tager at indlæse en side, som en af deres, omkring 200, rangerings variabler for deres søgemaskine.
At øge hastigheden på dit website kan få dit site højere op på Googles søgemaskine og føre til at dine besøgende engagerer mere med indholdet på din side frem for indholdet på din konkurrents.
2 værktøjer som hjælper dig videre
Test din hjemmesides hastighed med disse to værktøjer og husk at kigge på de forslag de giver til forbedringer.
Googles Page Speed Insights
Insights måler din hjemmesides præstation når brugere tilgår den via stationære enheder (el. bærbar) og mobile enheder. Servicen henter dit URL to gange, en gang med en mobil bruger-agent og en gang med en desktop-bruger agent.
PageSpeed karakteren løber fra 0-100. Målet er at få så høj karakter som muligt og en karakter på 85 eller derover fortæller dig at siden er godt optimeret.
Bedømmelsen af dit website bliver formidlet på forståelig måde og det gode er at de linker videre til ressourcer så du har mulighed for at forbedre de elementer der kan øge hastigheden på dit website.
Pingdom Full Page Test
Pingdom udviklede værktøjet Page Test som analyserer hastigheden på din hjemmeside, dvs. hvor hurtigt den ‘loader’ og vejleder dig i hvordan du kan gøre den endnu hurtigere.
Det gode ved Pingdoms service er at du kan vælge hvor bruger-agenten befinder sig i verden. Du har valget om en i Europa og to i USA, hhv. i Amsterdam, New York og Dallas.

Her får du overblik over hvor længe det tager de enkelte elementer på dit site at loade
Pingdom fortæller dig hvilke områder du kan forbedre men henviser ikke til ressourcer som kan hjælpe dig videre. Du må selv undersøge hvordan du kan forbedre de enkelt ting, alternativt sammenligne resultatet med vurderingen fra Google Page Speed Insights.
International trafik
Når du tester din hjemmesides hastighed fra forskellige steder i verden vil du se at der ofte er betydelig forskel i mellem lokation. Det har ikke den store betydning hvis du udelukkende har kunder i Danmark.
Hvis du til gengæld har internationale kunder er det vigtigt at din hjemmeside vises hurtigt på de kontinenter din primære målgruppe befinder sig i. Optimalt set fra en lokal server.
Content Delivery Network (CDN) er et system som har servere fordelt i forskellige data centre over internettet. Formålet med CDN er at bringe indhold til internetbrugere på den mest optimale måde.
Hvis du ikke bruger CDN for dit indhold vil en bruger i Australien hente en side på din hjemmeside fra den server du bruger for dit website, fx. i Danmark. Hvis du bruger CDN vil den samme bruger få siden meget hurtigere da indholdet sendes ikke fra Danmark men fra den nærmeste server i Australien.
Her er liste over nogle CDN service udbydere. Hvis du kunne tænke dig at bruge CDN service, så sørg for at sammenligne nogle udbydere så du finder den rigtige til dine behov.
Vi håber du har fået interesse for hjemmeside hastighed og indsigt i hvor vigtigt der er at have fokus på dine brugers beliggenhed.
HOS OS ER DU UNIQ – VI SKABER DIN ONLINE TRAFIK
Hvis du kunne tænkte dig en sparringspartner til din online markedsføring kan du bestille et tilbud og se frem til et møde, hvor du vil lære meget mere om mulighederne.