Google har i denne uge udrullet et nyt design på deres SERP. Det betyder at den måde din virksomhed fremstår online har ændret sig og det er ikke nødvendigvis kun til det bedre, selvom at det er Googles mål. Læs mere og se hvordan du finder ud af om du er blevet ramt herunder.
SERP er en forkortelse for Search Engine Result Pages, et udtryk der bedst kan oversættes til Søgemaskineresultatsider. Den side der viser resultaterne af en søgning. Herunder kan du se hvordan det nye design har påvirket den måde en af vores sider fremstår ved søgning på ordet SEO.
Fra det tidligere design
Til det nye 2014 design
Som det kan ses har den blå sidetitel mistet sin understregning, mens teksten til gengæld blevet en smule større. Sidens adresse er blevet lidt mindre. Endelig syntes farven på metabeskrivelsen at være blevet mere grå, mens størrelsen er den samme.
Hvad er konsekvenserne for din virksomheds hjemmeside?
Med den ovennævnte designændring risikerer du at dine sidetitler ikke længere giver mening, fordi Google har fjernet ord og afløst dem med …
En simpel søgning kan afsløre om din virksomhed er blevet ramt og hvor hårdt. Hvis vi siger at din virksomheds hjemmeside er http://www.eksempelside.dk vil du bare skulle skrive site:eksempelside.dk i søgefeltet, for at få overblikket.
Grunden til problemerne er at Google, trods den større skrift, holder fast i en maksimal bredde på 512 pixels for søgeresultater. Vi har testet lidt og identificeret den nye titels skrifttype og størrelse til at være en Arial størrelse 18.
Hvor mange tegn din titel kan være kommer helt an på hvad der skrives.
En titel bestående udelukkende af det brede tal 0 vil eksempelvis kun kunne være på 51 tegn og eksemplet med vores SEO side har en titel på 58 tegn, men hvis jeg ønskede at lave en titel bestående udelukkende af ililil så kunne jeg på samme plads nå over 120 tegn før teksten, i Arial størrelse 18, overskrider de 512 pixel.
Brug nedenstående tekstfelt til at lave en hurtig vurdering af om din nye sidetitel er for lang til Googles søgeresultatside.
Husk at efterlade lidt ekstra plads i enden, da den ovenstående tekstboks ikke tager højde for at søgeudtryk bliver vist med fed i Googles resultater.
Hvis du er interesseret i en SEO aftale, eller anden online markedsføring, fra Uniq Partner kan du bestille et tilbud her.
Tags: SEO, søgemaskineoptimering, søgeudtryk