Google har længe arbejdet på algoritmer, der kan gøre deres søgerobotter i stand til at læse indhold på billeder. Tilbage i november 2014 meldte de offentligt ud, på Google Research Blog, at deres forskere havde taget et godt skridt i den rigtige retning, en melding der i december blev fulgt op af et indlæg med titlen High Quality Object Detection at Scale. Det sidste indlæg indikerede at læsning af billeders indhold kunne blive en del af en fremtidig Google robot.
Vi har observeret en Google robot, der kan genkende billeder
I Google Webmasterværktøjer er det muligt at se de søgeord en side bliver fundet på. Vi bruger blandt andet denne funktion, i vores arbejde, til at identificere de søgeudtryk der opfører sig som ønsket og hvilke der har behov for en større indsats.
I arbejdet for en af vores partnere observerede jeg det mærkelige udtryk sniegpulkstenis i forbindelse med en af deres sider om påske.
Intet sted på siden anvendes udtrykket, end ikke i koden eller i forbindelse med billedet der kaldes foraar.jpg. Efter lidt tids undren besluttede jeg mig for at se hvad Google ville vise på søgningen sniegpulkstenis, for at se om det kunne give svaret på det mærkelige udtryk. Det kunne det, da det hurtigt blev klart at sniegpulkstenis er et lettisk udtryk for vintergækker.
Billedet foraar.jpg havde netop vintergækker som motiv. Der var dog ingen nævnelse af sniegpulkstenis i billedfilen, end ikke i filens billeddata. En Google billedsøgning, på billedet, en sammenhæng. Billedet har været anvendt på lettiske sider tidligere, i nogen tilfælde med udtrykket sniegpulkstenis.
Det betyder at Googles robot har genkendt billedet, fra tidligere, samt lavet forbindelsen at dette var billedet der oprindeligt havde fået titlen Sniegpulksteņi.
Hvad dette betyder for din SEO
Det betyder at du skal tænke mere over de billeder du vælger at anvende på din side, da du risikerer at Google bestemmer sidens indhold ud fra billedets indhold. I første omgang er risikoen nok primært der når du anvender et billede andre allerede har givet en titel og at denne titel kan gøre at billedet sender andre signaler til Google end ønsket. Dette kan lettest kontrolleres ved i Chrome browseren at højreklikke på billedet og vælge muligheden Søg efter dette billede på Google, for derefter at gennemgå de første resultater.
Senere er der ingen tvivl om at Googles robotter vil blive i stand til at læse billeders indhold. Derfor skal du allerede nu til at tænke på om de billeder du anvender er relevante i forhold til det emne som du optimerer mod og om der eventuelt kunne være en fordel ved at skifte til billede med et mere relevant motiv.